torsdag, juni 26, 2025
ForsideAnmeldelserTest: Cooler Master MasterLiquid 360 Core II køler

Test: Cooler Master MasterLiquid 360 Core II køler

Så er vi sat til at køle nogle processorer igen og Cooler Master har udstyret os med deres MasterLiquid 360 Core II, der byder på et nyt design af pumpe, rør og kompabilitet med nye sockets.

Hvad er der i æsken?

På størrelse med en skotøjsæske leveres MasterLiquid 360 Core II samlet som en AIO løsning, hvor du blot skal sætte de rette beslag på afhængigt af din CPU. Der er derudover også to rørklemmer til, så du kan holde afstanden mellem rørerne effektivt og pænt. De forskellige dele er i æsken lagt ned i separate små æsker, så du kun behøver trække det op som du skal bruge afhængigt af igen den socket du har i din computer. Du får med MasterLiquid 360 Core II også en tube CryoFuze Thermal Paste foruden en monteringsvejledning.

Specifikationer

  • Understøttede CPU sockets: Intel® LGA 1851 / 1700 / 1200 / 1151 / 1150 / 1155 / 1156 socket; AMD® AM5 / AM4 socket
  • Radiator materiale: Aluminium
  • Radiator dimensioner: 394 x 119.2 x 27.2 mm / 15.5 x 4.7 x 1.1 inch
  • Blæser dimensioner: 120 x 120 x 25 mm / 4.7 x 4.7 x 1.0 inch x 3
  • Fane hastighed: 650-1750 RPM ± 10%
  • Fane airflow:70,5 CFM (Max)
  • Fane støj: 30 dBA (Max)
  • Fan MTTF (levetid): > 160.000 timer
  • Pumpe dimensioner: 83 x 76.2 x 52.3 mm / 3.3 x 3 x 2.1 inch
  • Pumpe støj: 25 dBA (max
  • Pumpe MTTF: > 50.000 timer
  • Garanti: 5 år

Design

Det er oftest pumpen på en AIO køler, der adskiller sig mest fra resten af de lignende løsninger på markedet og det er også her at MasterLiquid 360 Core II adskiller sig mest fra sin forgænger. I hvert fald synligt for toppen af pumpen er nemlig udstyret med det som Cooler Master kalder uendelighedsspejl, som gør at effekten fra toppen ser ud til at fortsætte ned i et bundløst hul.

I MasterLiquid 360 Core II’s tilfælde er den udstyret med relativt lange rør til væsken, der skal gå igennem og det gør dig i stand til at bygge setuppet som du ønsker det. Som det eksempelvis er i mit tilfælde, hvor jeg enten kunne vælge at Cooler Master logoet er på højkant eller at rørene fylder for meget af mit synsfelt. Jeg valgte sidstnævnte, hvilket nok ikke vil falde i alles smag, men du kan montere det som du vil mere eller mindre.

Før i tiden skulle du i øvrigt samle en større del af Cooler Masters AIO kølere. Rørene var altid påmonteret naturligvis, men du skulle selv sætte blæsere og radiator sammen. Nu kommer det hele samlet i æsken, således at du blot skal tage det op og montere på dit kabinet, som det passer dig.

Der er en mat hvid overflade på stort set alle overflader og det ser vildt flot ud synes jeg. Der er store overflader uden brudte linjer, hvilket gør at det hele ser ret clean ud og det har så også den fordel at det i højere grad reflekterer de RGB-lyseffekter du måtte have inde i dit kabinet.

Som navnet antyder er denne version af MasterLiquid Core II med en radiator på 360 mm, hvilket ikke er noget der kan være i alle builds, så du bør tjekke dimensionerne i dit kabinet før du erhverver dig denne køler.

Udover uendelighedseffekten på selve pumpen, så er blæserne også udstyret med RGB. Disses ARGB forbindelse er med en splitter på, så du faktisk kan sætte andre ARGB komponenter til på samme “frekvens” og lade dem lyse i samme farvelade som pumpe og blæsere.

Funktionalitet

Fordi MasterLiquid Core II kommer stort set samlet, så er den også relativt nem at montere når blot du har valgt de rigtige beslag til den socket af CPU du har. Du burde være temmelig godt dækket af med de beslag der er da de er opdateret til seneste generationer fra producenterne.

Hvis du monterer MasterLiquid Core II i toppen på dit kabinet skal du dog være opmærksom på at kablerne vil være synlige. Du kan enten montere den i fronten, hvor du ved at dreje den hundrede og firs grader vil have kablerne ind mod den side, hvor de ikke bliver set. Du kan alternativt også selv skubbe

MasterLiquid Core II er designet med en såkaldt Dual Chamber pumpe, som Cooler Master påpeger er med til at kunne gøre selve pumpen mindre og bibeholde et fornuftigt køleniveau. Det er så dette køleniveau jeg har sat mig for at teste her og resultaterne kan du se fremgå af nedenstående illustrationer.

Performancemæssigt er der til den pris MasterLiquid Core II står til ikke noget at være utilfreds med egentlig. Den gør sit arbejde og selv under pres har jeg et køligt system at gøre godt med. Køligere komponenter har både den fordel at de lever længere, men også at de kan performe en del bedre.

Selve pumpen i MasterLiquid Core II er ret stille under drift. Jeg hørte den kun den første gang jeg startede den op og så efter at computeren havde stået stille i en uges tid uden at være brugt. Jeg tænker det er væsken, der sætter sig af at stå stille, men efter denne kommer i gang så er det ikke noget man bemærker.

Fås også i sort og i tre forskellige størrelser

Blæserne er til gengæld desværre en lidt anden historie, for disse hører man konstant. Det er ikke voldsomt, men selv når jeg ikke laver noget belastende på computeren så kan jeg høre dem tydeligt. Især når jeg lige starter systemet op så blæser de et par sekunder på fuld drøn og det gør de ellers ikke hverken når jeg gamer eller arbejder med tungere opgaver. Ved syntetiske benchmarks, hvor jeg presser min CPU ualmindeligt højt kan jeg høre dem igen relativt højt, men her ved jeg at jeg selv skaber en mere eller mindre urealistisk situation.

Det som jeg i øvrigt også bider mærke i er at MasterLiquid Core II i det hele taget er dårligere rated end for eksempel den MasterLiquid ION vi har testet. Både for så vidt angår den forventede levetid for pumpe og blæsere, men også den garanti, som Cooler Master giver på produktet. Det er trods alt ikke uvæsentligt og så ved jeg godt at Core II er en ikke uvæsentlig del billigere end ION.

Konklusion

Cooler Master har efterhånden vist at de godt kan finde ud af det med AIO kølere og MasterLiquid Core II er ikke nogen undtagelse. Det er en køler med et utroligt flot design, nem montering og en solid performance. Det er især den nemme montering der nu understøtter de nye CPU-sockets i øvrigt, der gør denne væskekølingsløsning tilgængelig og nem at gå i gang med, så selv dem som ikke har meget forstand på denne type komponenter kan være med og få et væskekølet build. Af de få ting, som jeg synes kunne være bedre vil jeg blot påpege at støjniveauet fra blæserne er noget man lige skal vænne sig til. Det er ikke voldsomt, men de kan godt høres, hvis ikke man har sit spils lyd til at overdøve det. Udover det så er det som sagt en funktionel og nem AIO at komme i gang med.

Pris og tilgængelighed

Set til 832,-

REVIEW OVERVIEW

Design
Funktionalitet
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Så er vi sat til at køle nogle processorer igen og Cooler Master har udstyret os med deres MasterLiquid 360 Core II, der byder på et nyt design af pumpe, rør og kompabilitet med nye sockets. Hvad er der i æsken? På størrelse med en skotøjsæske...Test: Cooler Master MasterLiquid 360 Core II køler
OSZAR »