mandag, juni 30, 2025
ForsideAnmeldelserTest: JBL PartyBox Encore 2

Test: JBL PartyBox Encore 2

JBL har travlt med at holde deres dominans på markedet for mobile højtalere og I den forbindelse har vi fået lov at låne den nye PartyBox Encore 2, som leveres med mikrofon og klar til en farverig fest takket være mulighed for RGB lys på fronten.

Hvad er der i æsken?

PartyBox Encore 2 er en ikke så lille højtaler, så den leveres også I en lidt tung kasse, som dog indholdsmæssigt “blot” består af højtaler, mikrofon samt holder, strømkabel og så en manual.

Design

I slukket tilstand er det ikke fordi JBL PartyBox Encore 2 er festens midtpunkt designmæssigt. Den matte og grålige overflade virker den sågar en smule kedelig for ikke at sige billig I designet, da overfladen primært er af plastik. Denne plastik er til gengæld delvist af genbrugt plastik, for JBL går relativt meget op i at deres produkter påvirker miljøet mindre end nødvendigt.

Det overordnede designindtryk løftes dog af betjeningsknapperne, som jeg synes er veludførte og behagelige at trykke og røre ved. Disse knapper er placeret I toppen, hvor der ogsåer et fleksibelt håndtag, så du nemmere kan transportere PartyBox Encore 2 med dig rundt. Da den vejer knap ti kilo er den dog ikke nogen nem sag at have med rundt og den fylder også 32 x 34 x 26 cm så det er heller ikke noget man bare lige smider på cyklen hellere.

Der hvor PartyBox Encore 2 efterlader et positivt indtryk for så vidt angår designet til gengæld er dens robusthed. Den fremstår nemlig klippefast og når man begynder at afspille musik, så ryster og rasler den slet ikke uanset hvor højt man skruer op. Her viser designet sig fra sin gode side og forstyrrer dermed ikke festen.

Bagsiden på PartyBox Encore 2 er heller ikke kedelig da den er lidt busy. Der er to huller til montering af mikrofonholderen. Dels fordi du selv så kan vælge, hvilken side din mikrofon skal være monteret på, men også fordi PartyBox Encore 2 understøtter tilkobling af en yderligere mikrofon, hvis du vil holde en karaoke-fest eksempelvis. Der er også en flap der gemmer på det udskiftelige batteri. Om batteriet er udskifteligt fordi JBL synes det er en god idé, eller fordi der er en EU-lovgivning på vej, som tvinger dette ved jeg ikke, men jeg synes det er helt fint at man kan lade festen fortsætte ved blot at skifte batteri.

Den nederste flap på bagsiden gemmer på porten til strømkablet, så du kan lade højtaleren op mens den tredje og øverste flap gemmer på tilslutning til elektrisk guitar og knapper til at styre denne. Dertil er der også en AUX-port så du kan afspille kablet musik, så at sige. Den sidste port er en USB-C port da du kan oplade dine enheder med op til 2A.

På fronten er der et gitter foran den store højtaler med lidt større huller, så du også kan se ind til selve højtaleren. Dette fordi højtalerenheden er omslugt af RGB-lys i en ring og så kan du gennem disse lidt større huller nemmere se disse effekter. Der er derudover to lysstrips i top og bund til at komplementere lyseffekterne omkring højtaleren. Du kan sagtens slukke lyseffekterne, men du kan også vælge at lade dem være diskrete og blot stemningsskabende.

Funktionalitet

Før vi kan få festen startet med PartyBox Encore 2, så skal vi have højtaleren koblet til. Dette sker ved en helt almindelig Bluetooth paring, hvor det er frivilligt, hvorvidt du også ønsker at installere JBLs mobile app på din enhed. Appen giver dig bare nogle fordele i forhold til opsætning, så den kan varmt anbefales. Gennem appen kan du nemlig styre equalizer og lyseffekter. Der er også nogle “DJ elementer” gennem appen, som lader dig styre festen ved at tilføje lydeffekter eksempelvis.

Selve opsætningen går derfor snorlige og JBL PartyBox Encore 2 har en ret stærk Bluetooth er min umiddelbare vurdering for den bibeholdte forbindelsen og afspillede musik selvom jeg bevægede mig rundt i hele huset med min telefon og i haven havde den intet problem med at have signal selv når jeg var over tyve meter væk fra den.

Opsætning gennem appen tager dig gennem nogle få skridt og så er du klar

PartyBox Encore 2 understøtter i øvrigt Auracast, hvilket betyder at den kan forbinde til andre kompatible Bluetooth højtalere/lydenheder og sprede musikken så at sige. Det som Auracast gør er at lydsignalet bliver “kopieret” til flere enheder, så du kan spille og forstærke den samme musik på tværs af flere enheder. Denne funktion er egentlig den samme som JBLs PartyBoost, som PartyBox Encore 2 altså ikke er bagudkompatibel med. Auracast er dog bedre i den forstand at den understøtter flere enheder og virker på tværs af brands.

Det er dog ikke fordi PartyBox Encore 2 nødvendigvis har brug for at du forstærker signalet, for den kan spille ret kraftigt, især af sin størrelse at være. Det er ikke nogen lille mobil højtaler, men alligevel synes jeg den spiller overraskende højt af sin størrelse at være. Det med at sprede lydsignalet til flere enheder gør bare at man kan gøre “festen” tilgængelig på et større område uden at behøve at skrue voldsomt meget op og potentielt være til gene for dem, der befinder sig tættest på højtaleren.

Lav lydeffekter og juster lyden gennem appen på din telefon

Lydkvaliteten er ligeledes ret høj. Det nytter ikke noget at en højtaler kan spille højt, hvis det ikke er til at holde ud og høre på. Det problem har JBL PartyBox Encore 2 dog slet ikke. Tværtimod så spilles den kendte JBL profil med lidt varmere toner og en fantastisk klarhed. Bassen kan du i hvert fald også godt mærke, men uden at den er overdøvende for resten af musikken. Der er en god balance og du kan også tilføje noget bass ved at aktivere Bass Boost knappen på højtaleren (Eller i appen). Bass Boost funktionen vil jeg dog beskrive som værende en diskret ændring da den ikke ændrer lydbilledet voldsomt.

Mens musikken spiller kna du lade folk deltage i festen ved at aktivere den medfølgende mikrofon, som i øvrigt har et genopladeligt batteri og er trådløs. En ekstra mikrofon kan tilkøbes, så man kan synge duet og man kan synge mens musikken spilller eller solo om man vil. Også denne lyd er ret god og uden echo på. Faktisk skal du have mikrofonen relativt tæt på munden for at den fanger lyden, men du kan godt fange den i at lave noget feedback loop, hvis du kommer for tæt på højtaleren.

Udskifteligt batteri kan trækkes ud fra bagsiden

Noget andet du kan købe ekstra af er et genopladeligt batteri. Hvis de cirka femten timers afspilning ikke skulle være nok vel og mærke. Jeg havde med den lange spilletid lidt svært ved at vurdere, hvor meget lyseffekterne påvirkede batteritiden, men det føltes ikke som værende for voldsomt. PartyBox Encore 2 kan spille i lang tid er den korte version af det hele. Det som påvirker batteritiden gevaldigt er hvis du skruer højt op, så bliver spilletiden nok halveret, hvis ikke værre, men så er der også gang i festen. Det genopladelige batteri kan også i løbet af ti minutter via strømkablet give dig næsten halvanden times musik. Ellers er højtaleren næsten fire timer om at lade op fra tom til fuld skal du være opmærksom på.

Konklusion

Jeg blev ret “blown away” af JBL PartyBox Encore 2 for jeg havde ikke forventet at den ville være så gennemarbejdet da jeg først tog den op af æsken og den føltes en smule “plastik”. Førstehåndsindtrykket blev hurtigt ændret og den har leveret en ret fed lydoplevelse, som blot er suppleret af at man også kan lave lys- og lydeffekter gennem den og på den måde tilføje en smule ekstra til festen. Apropos ekstra til festen, så er mikrofonen en rigtig fin detalje også og gør at PartyBox Encore 2 er en smule mere end “bare” en mobil højtaler. PartyBox Encore 2 er en lidt tung sag, men jeg synes den er fint mobil, idet du har håndtaget at tage fat i når du vil flytte den rundt. Med 15 timers batteritid er der masser af fest i den “lille” sag i hvert fald.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

JBL har travlt med at holde deres dominans på markedet for mobile højtalere og I den forbindelse har vi fået lov at låne den nye PartyBox Encore 2, som leveres med mikrofon og klar til en farverig fest takket være mulighed for RGB lys...Test: JBL PartyBox Encore 2
OSZAR »